speakup

Jespers “blog om alt”

Wuhuuu…

Så er der hul igennem til min helt egen Blog.

Vær velkommen!

7 februar, 2007 Skrevet af jfjensen | Uncategorized | | 1 Kommentar

Hvem er jeg?

Jeg er:

30 år gammel, hedder Jesper Fogh Jensen og er igang med sjette semester på Medievidenskab. Det har været et turbulent år, med først et halvt års undervisning på journalisthøjskolen, og nu på henholdsvis Handelshøjskolen og til marts Lingvistik.

Det kan jeg li’: 

Jeg er kæmpefan af at nyde tilværelsen, se vennerne, drikke en kold øl på en varm sommerdag, høre god musik (som for mig oftest involverer enten Radiohead, Chris Cornell, eller Kashmir) og se/spille fodbold med gutterne (p.t. bliver det desværre mest til det første, da mit venstre knæ strejker). Derudover spiller jeg en masse musik – dels noget balle, men også, og helst, egne numre…

Det kan jeg (virkelig) ikke lide:

Rosenkål, mennesker uden selvironi, uskyldige på dødsgangen, fugleinfluenza-panik-tilstande…

7 februar, 2007 Skrevet af jfjensen | Rundt om Jesper | | Endnu ingen kommentarer

Studieliv

Hvorfor medievidenskab?: 

Min interesse for medielandskabet stammer egentlig helt tilbage fra de tidligste teenageår, hvor jeg kan huske, at jeg begyndte at undre mig over, hvorfor tingene var struktueret, som de var. Hvorfor var tv-avisen altid fyldt med dårlige nyheder? – Hvorfor fyldte de store udenlandske katastrofer så relativt lidt i sendefladen? osv…  Spørgsmål jeg stadig synes er både vigtige og interessante. Sidenhen er mit fokus dog flyttet mere over på modtagersiden, og jeg har specielt været en del inden om brugen af online-spil.

Hvorfor “Kommunikation via nettet indenfor sociale og politiske bevægelser” ?:

Jo, ser I, jeg synes det lød spændende :S Nej, jeg har brug for noget inspiration til at komme i gang med mit bachelorprojekt, som meget gerne må handle om et eller andet inden for webkommunikation, og så lød det her hensigtsmæssigt. Det virker som om, at vi kommer til at stifte bekendtskab med nogle konkrete analysemetoder, og det synes jeg er fedt.

Det vil jeg:

Jeg er meget åben for inputs (det er man vel, når man tager et fag som inspiration), men noget jeg synes kunne være rigtig spændende, er at arbejde med udtryksformen på forskellige partiers hjemmesider.

7 februar, 2007 Skrevet af jfjensen | Studium | | Endnu ingen kommentarer

Lidt om mæ…

Jeg er:

30 år gammel, hedder Jesper Fogh Jensen og er igang med semester på Medievidenskab. Det har været et turbulent år, med først et halvt års undervisning på journalisthøjskolen, og nu på henholdsvis Handelshøjskolen og til marts Lingvistik.

Det kan jeg li’: 

Jeg er kæmpefan af at nyde tilværelsen, se vennerne, drikke en kold øl, høre god musik (som for mig oftest involverer enten Radiohead, Chris Cornell, eller Kashmir) og se/spille fodbold med gutterne (p.t. bliver det desværre mest til det første, da det venstre knæ strejker). Derudover spiller jeg en masse musik – dels noget balle, men også egne numre…

7 februar, 2007 Skrevet af jfjensen | Rundt om Jesper | | Endnu ingen kommentarer

Derfor bliver vi i Irak

Danske soldater opholder sig på fjerde år i Irak. Årsagerne til at vi i første omgang valgte at indgå i den koallition, der i 2003 angreb angreb Irak, har vist sig at være præcist ligeså grumsede som altid, når det handler om storpolitik. Jeg tror desværre at en vægtig årsag til vores oprindelige deltagelse, samt vores fortsatte ophold skal findes på et meget personligt og egoistisk niveau. Jeg tror at kunne man for alvor se “Fogh bag facaden”, så ville man få en helt ny forståelse for vores fortsatte tilstedeværelse i Irak. Det er i denne sammenhæng totalt indifferent om det var, og eller er en “rigtig” beslutning at tage del i krigen i Irak. Jeg ønsker blot, at give mit personlige bud på de årsager, der faktisk lå og stadig ligger til grund.

Jeg ser Anders Fogh Rasmussen som et borderpsykotisk magtmenneske uden evnen til empati i gængs forstand. Han er fuldt ud i stand til at opfatte og analysere andres ønsker og behov, men mangler den følelsesmæssige kobling der gør handling til et spørgsmål om at gøre det rette. Det bliver en kalkule med målet i sigte, og har man ikke øje for målet, så er han ikke til at forstå. Et (mangelfuldt) eksempel på min påstand er hans pragmatiske tilgang til opnåelse at statsministerposten. Hans mål var at blive statsminister, og så måtte politiske overbevisninger bøje sig i støvet, og der blev lånt vælgervenlige holdninger fra både højre og venstre side af salen. Der er fuldstændig overensstemmelse mellem mål og middel, og selvom man kan finde det usympatisk at føre politik på den måde, er det i hvertfald ikke uforståeligt. 

Sidenhen har han gang på gang formået at gøre vælgernes ønsker til personlige mærkesager, og netop derfor er det interessant at vi ikke forlængst er ude af Irak. En udtrækning af de danske tropper kunne sagtens forklares og forsvares med troppernes ringe betydning i det store spil, og både vælgere og opposition ville være tilfredstillede.  Men betydningen af de danske troppers tilstedeværelse kommer helt an på hvilken optik man ser den i. Der er næppe tvivl om, at det rent militært er ret ligegyldigt, om vi opretholder vores tilstedeværelse. Det har formentlig en vis betydning for landet Danmark i et internationalt perspektiv, men det er svært at gennemskue om det er til positiv eller negativ side. Er man derimod dansk statsminister med drømme om en toppost i FN eller NATO, så er det straks en anden sag. Anders Fogh ønsker (tror jeg) at printe sig ind i erindringen på verdens toppolitikere (ikke mindst de amerikanske), som manden der stod last og brast  med sine allierede. Manden der ikke lod sig intimidere til at vælge den nemme løsning. Det vil give ham en kollosal vigtig ballast når han engang skal bejle til sin drømmepost som generalsekretær for en af de tunge drenge. Han har aldrig haft nok i at blive statsminister, og lur mig om ikke han nok skal få sit ønske opfyldt – koste hvad det vil…

1 februar, 2007 Skrevet af jfjensen | Det mener jeg... | | Endnu ingen kommentarer